Om “lederskab”

Afliv nu de gamle lederskabsregler!

Nogle af de fejlagtige udtalelser, jeg ofte hører i min omgang med hundejere, er begreber som: ”Du skal vise hunden, hvem der bestemmer”, ”hunden dominerer børnene”, ”pas på, at hunden ikke kravler op ad rangstigen og mange flere.

Som hundeejer bliver man ofte bombarderet med ”gode råd” fra velmenende naboer, venner og fra de sociale medier – det kan være en jungle at sortere i, hvad der er rigtigt og forkert.

Det, der hentydes til, er nogle meget gamle og meget forældede lederskabsregler, som opstod i 80’erne og 90’erne – det er faktisk snart over 30 år siden!

Hvem bestemmer?:

Når man taler om to forskellige arter, altså: ”canis lupus familiaris” (hunden) og homo sapiens (mennesket), kan man slet ikke tale om rangorden, Hunden tænker ikke som os og ”taler ikke vores sprog”- at placere en lille hundehvalp i en familie, kan sammenlignes med at placere et menneske på Mars. Hvis hunden var i stand til lægge udspekulerede handlinger, bevidst at skabe konflikter og splid, ville det kræve, at hunden havde de samme intellektuelle egenskaber som os – var dette tilfældet, havde vi dem ganske sikkert ikke som kæledyr. Hunden handler ud fra instinkter, følelser og efter, hvad der kan betale sig her og nu.

Jeg oplever ofte, at hundeejere er bange for, at hunden ”ikke ved hvem der bestemmer” – Nu er det jo sådan, at vi hundeejere bestemmer ALT! Vi bestemmer, hvornår hunden skal spise, sove, luftes, hvornår der skal leges mv. Dette ved hunden godt. Hvis hunden prøver at få vores opmærksomhed ved at gø, springe op ad køkkenbordet eller af os, eller at hvalpen tager toiletrullen eller bider os i anklerne, er ikke et udtryk for ”ulydighed” – oftest keder hunden sig, eller også er der ganske enkelt tale om manglende indlæring. En hund vil altid lave en handling eller have en adfærd, der kan betale sig – hvis det før har været sjovt at tage toiletrullen, vil den tage den igen. Hvis hunden har fået opmærksomhed ved at springe op (også negativ opmærksomhed) vil den springe op igen. Hunden lærer af sine erfaringer og ufører det, som kan betale sig for den lige nu og her. Den er ikke trodsig, beregnende og udspekuleret.

Ulveflokken:

Hundejere som hentyder til de gamle lederskabsregler, vil ofte referere til ulveflokken, de informationer der refereres til, er dog dybt forældede. I ulveflokken hersker faktisk demokrati, flokken ledes ikke af et alfapar, som man tidligere troede. Den eneste funktion alfaparret har, er retten til at parre. Initiativ til jagt, leg mv. tages oftest af alle medlemmer af flokken, ligesom hvalpene ofte får lov til at spise mest og først.

Så skal vi have hund som den ville fungere i en ulveflok, kræver det faktisk at den får noget medbestemmelse.

I en ulveflok vil der meget sjældent opstå konflikter, da disse vil svække flokkens overlevelse. En hund vil derfor også meget sjældent være interesseret i at starte en konflikt, både med andre hunde og med sin ejer. Jeg hører ofte folk sige, at det vel er okay at afstraffe hvalpen, ligesom ulvemor gør det. Dette er en meget forkert holdning. Ulvevalpene bliver ikke ”taget i nakkeskindet” eller ”bidt i ørene” af deres mor. Ulvemor er meget ”large” med sine hvalpe og den eneste afstraffelse hun vil bruge er, at lave en ”pinning” dvs. lægge sin mund over hvalpens snude i nogle sekunder. Det er dog en adfærd vi mennesker vil have meget svært ved efterligne.

Det er vores opgave at forebygge uønsket adfærd ved at stimulere hunden tilstrækkeligt og lære den gennem belønningsbaseret træning, hvad vi ønsker af den.

Jeg oplever desværre, når jeg er på hjemmebesøg, at de hundejere som har praktiseret de gamle lederskabsregler samt fysisk afstraffelse, ofte har hunde med alvorlige adfærdsproblemer.

Mit bedste råd til alle hundeejere er, at tænke forebyggende for at undgå uønsket adfærd og at bruge egen intiution, ofte er denne bedre end alle de velmenende råd.

Version:1.0 StartHTML:0000000168 EndHTML:0000006212 StartFragment:0000000470 EndFragment:0000006195