For at få en optimal forståelse af hundens adfærd i forskellige situationer, er det uundværligt, at kende til og forstå de ”dæmpende signaler”.
Hvad er ”de dæmpende signaler”?
De dæmpende signaler er en del af hundens kropssprog og mimik. Hunden udvikler sit kropssprog og de første dæmpende signaler allerede i hvalpekassen – i samspil med moderen og søskende. Signalerne udvikles og forfines dog hele livet igennem, når hunden interagerer med andre individer.
Alle hunde verden over, besidder dette unikke sprog, det vil altså sige, at en dansk hund vil kunne kommunikere med en hund fra Kina uden problemer.
Hvad bruger hunden de dæmpende signaler til?
Hunden vil i de fleste situationer gøre alt for at undgå en konflikt. Da hunden af gode grunde ikke besidder talens brug, er den nødt til at bruge kropssproget til at vise sin konfliktdæmpende adfærd med.
Hunden bruger de dæmpende signaler i sin kommunikation med alle individer, de ses dog også i situationer, hvor hunden ønsker at dæmpe sin egen uro/”stress”.
Signalerne har som udgangspunkt det formål at vise venlighed overfor modparten, hunden bruger dem dog også i situationer, hvor den føler sig let presset.
De mest gængse dæmpende signaler:
At gabe, smaske, nyse.
Ryste sig, lave smalle øjne.
Lægge ørene tilbage eller tæt ind til hovedet
Snuse i jorden, play bow (legebuk)
Vende siden til, gå i en bue hen til modparten
Lav haleføring, slikke sig om munden
Vende ryggen til, pote løft, blinke med øjnene mv.
Der findes ca. 30 dæmpende signaler, men sikkert også flere, som ikke er blevet registreret.
Hvorfor er det så vigtigt, at vi mennesker kan læse hundens dæmpende signaler?
De fleste hundejere ønsker at have en tillidsfuld hund, der har det godt i vores/familiens nærvær. For at skabe denne tillid og kontakt til hunden, er vi nødt til at forstå, hvad hunden ”fortæller os”. Hunden viser måske dæmpende signaler i følgende situationer: Når den bliver børstet, får sele på, når den får tørret poter mv. Derudover vil mange hunde forsøge at dæmpe os, når vi løfter den, bøjer os ind over den, når vi er ved dyrlægen mv. I disse situationer vil hunden ofte ”fortælle” os, at den ikke føler sig 100 % tryg ved håndteringen og vores kropssprog.
Hvis vi hundeejere kontinuerligt overser signalerne og ikke justerer på vores håndtering/træning af hunden, kan de ellers venlige konfliktløsende signaler, udvikle sig til at blive afstandsøgende, det vil kort fortalt sige, at hunden ønsker afstand til os. Når hunden viser afstandsøgende signaler vil den måske blive lidt stiv i kroppen, rejse hårene en smule eller knurre let. Respekterer vi ikke hundens ønske om afstand, kan vi risikere, at hunden reagerer med enten knurren eller snappen.
Vi mennesker kan selv prøve at efterligne de dæmpende signaler og således forbedre kontakten til vores hunde. I en situation hvor hunden sender os et eller flere dæmpende signaler (f.eks. i en hilsesituation), kan vi svare hunden med et dæmpende signal, f.eks. kan vi vende hovedet væk, vi kan gabe og smaske og ofte vil hunden svare tilbage med endnu et dæmpende signal. Sådan en situation giver hunden en følelse af at blive forstået, hvilket er et godt udgangspunkt for en god kontakt mellem hund og ejer.
Konsekvenser
Jeg oplever desværre ofte adfærdsproblemer hos hunde, der gentagne gange er blevet presset ud i uhensigtsmæssige situationer med enten andre hunde eller, desværre, ofte med børn.
Det er ikke sjældent, at jeg hører formuleringen: ” hunden snappede umotiveret efter barnet, gæsten, den anden hund mv.
En sund og velsocialiseret hund vil ALDRIG bevidst starte en konflikt, den vil ALTID forsøge at dæmpe modparten, inden den snapper. Dog kan det sagtens hænde, at en hund, der er blevet presset uhensigtsmæssigt tilstrækkelig mange gange, vil få en lavere ”tærskel” i forhold til hundeejeren og andre hunde. De advarende og i starten dæmpende signaler, vil således blive færre og det kan derfor opfattes som om, at hunden snapper/bider umotiveret.
”Flere signaler på en gang”
Man vil ofte se flere af signalerne på en gang – den lidt forsigtige hund vil måske,ved mødet med en anden hund, lægge ørerne tilbage samtidig med en lav haleføring. Føler hunden sig tryg ved modparten, kan signalerne blive af lidt lettere karakter og måske bestå af først ”snusen i jorden” og bagefter en play bow/invitation til leg.
Et hundemøde kan også starte med invitation til leg fra begge hunde, men ende med knurren og afstandsøgende signaler – dette sker f.eks. hvis en hanhund efter den indledende kontakt begynder at snuse tæven bagi uden hendes tilsagn.
Det er altid vigtigt, at studere kropssproget på de hunde, man møder på sin gåtur.
Hvis man har svært ved at ”læse” den anden hund, måske pga. stor pelspragt, dækken mv. er det selvfølgelig en god idé, at spørge ejeren til den anden hund om køn, alder og om den er social.